SweetPoints.dk
Forside

Du er her

H. C. Andersen Paraden i Lotzes Have

Hver sommer kan hele familien ganske gratis opleve H. C. Andersen Paraden, der optræder i Lotzes Have i Odense.

Se eventyret komme til live

Det lille slot i Lotzes Have danner rammen om den lille musikalske forestilling, hvor 20 kendte figurer fra H. C. Andersens eventyr kommer til live og underholder med sange og uddrag fra de historier, som vi alle kender.

Andersen selv tager imod, byder velkommen og kæder forestillingens sange og historier sammen med sine anekdoter og små festlige indfald.

For nogle år siden blev H. C. Andersen paraden udnævnt til ”Best Local Entertainment in the World” af Cruise Manager David Lawton fra Orient Lines – og det er en titel, som paradens medvirkende er stolte af og gør alt for at leve op til.

H. C. Andersen paraden har eksisteret siden 1990 og optræder – foruden i Lotzes Have om sommeren – overalt i Danmark og på rejser i Europa, USA og Asien. Gennem årene er det blevet til næsten 5000 shows.

Fordele ved H. C. Andersen paraden

  • 20 kendte eventyrfigurer underholder med sange og historier
  • Skuespiller Torben Iversen optræder som H. C. Andersen
  • Paraden er udnævnt til Best Local Entertainment in the World

Dit eget eventyr

Det er muligt at booke H. C. Andersen paraden til private arrangementer, som f.eks. fødselsdage, jubilæer, udflugter, firmafester osv.

Tænk, hvis H. C. Andersen tog imod dine gæster, når du skal fejre en af livets mærkedage? Eller tag ham med som guide på en rundtur i hans elskede Nyhavn eller på en af de herregårde, som han gæstede så flittigt.

Du kan booke hele paraden eller et mindre udsnit, og forestillingen tilpasses netop dit arrangement, så det bliver helt eventyrligt. Det er ganske vist.

H. C. Andersen Paraden
Torben Iversen
Telefon: +45 6591 0705
iversen@postkasse.com

Klik her og læs mere om H. C. Andersen Paraden

Kan du lide det, du lige har fundet?

Tak!